Generationsskifte i landbruget
Et generationsskifte indebærer en lang række vigtige overvejelser og beslutninger. Med den rette planlægning, juridiske indsigt samt økonomiske og skattemæssige forståelse kan et generationsskifte gennemføres gnidningsfrit og skabe værdi på lang sigt. Vores rådgivere hjælper dig trygt igennem generationsskiftet.
Forberedelse, planlægning og samarbejde
God forberedelse er nøglen til et vellykket generationsskifte.
Står du over for et generationsskifte er der mange forhold, der kræver grundige overvejelser – uanset om generationsskiftet omhandler en enkelt landbrugsejendom eller en større landbrugsbedrift med besætning og medarbejdere mv.
Hos ML+ PARTNERS har vi stor specialviden og erfaring indenfor landbrugets forhold. Vi kan derfor rådgive dig igennem generationsskiftets forskellige processer – fra de første overvejelser om køb eller salg af landbrugsvirksomheden til bedriften er endeligt overdraget.
Det kræver stor viden og detaljeorientering at drive en landbrugsejendom i dagens Danmark. Det samme er tilfældet ved et generationsskifte. Vi anbefaler derfor, at der bliver udarbejdet en plan for overdragelsen af landbrugsbedriften i god tid sammen med specialister med både juridisk, økonomisk og skattemæssig samt landbrugsfaglig viden.
Vi samarbejder med dig, din økonomikonsulent og skatterådgiver samt planteavlskonsulent m.fl. for at sikre, at vi kan yde den bedst mulige rådgivning til dig om de kontraktretlige og juridiske forhold på bedriften, som gerne skal være på plads inden overdragelse bliver en realitet. Vi sætter stor ære i at samarbejde med alle relevante faggrupper om generationsskiftet, så vi får alle perspektiver med.
Andre juridiske aspekter end fast ejendom, landbrugsretlige forhold og kontrakter
Et generationsskifte involverer ofte væsentlige juridiske drøftelser om arveretlige forhold, behov for sikring af midlerne ved oprettelse af ægtepagt, sikring af handleevnen ved oprettelse af fremtidsfuldmagt eller ydelse af gaver med bestemmelser om særeje i forbindelse med generationsskiftet.
Dette rådgiver vi også om under generationsskiftet, så vi sikrer, at planen om generationsskiftet så vidt muligt kan gennemføres smidigt og uden, at efterfølgende død hos f.eks. sælger eller alvorlig sygdom eller skilsmisse hos køber får uhensigtsmæssig indvirkning på generationsskiftet.
Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af dine muligheder for generationsskifte på E-mail: mail@mlplus.dk eller telefon: +45 46 14 66 00