Rådgivning

ML+ PARTNERS

Vi er der, hvor jura møder virkelighed. Hvor land møder by, og hvor arbejde møder privatliv.

Juraen sætter ikke kun rammerne for rigtigt og forkert. Den er helt grundlæggende for vores samfund, og samtidig den første og største byggeklods i fundamentet hos ML+PARTNERS.

Advokatfirmaet ML+PARTNERS dækker mange af juraens aspekter, og vi er med dig, uanset hvilken problemstilling, du står over for.

Lokale advokater med (inter)nationalt udsyn

Vores rødder er plantet i den danske muld, men vores grene rækker langt ud over egne marker. Vi bevæger os ubesværet på tværs af erhvervsretlige og private sager, og vi har en særligt specialiseret styrkeposition inden for landbrug, energiret og projektudvikling. Din adresse, din position eller dit navn er underordnet. Når du kommer til os, gør vi os umage for at leve op til dine forventninger – uanset om du kommer med et CVR- eller et CPR-nummer. Vores ambition er, at vores rådgivning skal skabe værdi for alle vores klienter.

Fri for bureaukratisk bøvl

Vi ved, at paragraffer og lovsamlinger kan være uoverskuelige, og derfor står vi altid klar som oversætter i juridiske sager. Mange års erfaring har desuden givet os en veludviklet forretningsforståelse for vores klienter – fra den mindre erhvervsdrivende til de største aktører på markedet – og vi ser det som vores største force, at vi kan styre vores klienter sikkert igennem både juridiske problemstillinger og privatretlige sager og herigennem skabe værdi. Vi afsøger og afdækker alle forhold og tilbyder en 360-graders løsning, hvorfor vi også gerne involverer vores store netværk af dygtige samarbejdspartnere, hvis en løsning kræver mere end juridiske kompetencer.

Mere grønne end blå

Selvom vi på overfladen måske ligner vores nålestribede branchekollegaer, er vi hos ML+PARTNERS alt andet end hårde stiletter, stramme slips og tårnhøje timepriser. Vores grønne udsyn smitter nemlig af på vores selvbillede, og derfor er det corporate-blå liv erstattet med et grønt og uhøjtideligt arbejdsliv i faglige bevægelse, men med plads til privatliv og fritid. Vi tror på, at en flad struktur og en uformel omgangstone er mest bæredygtig i det lange løb. Fordi tilfredse medarbejdere, som har et liv, giver tilfredse klienter, som kan koncentrere sig om deres liv.