Ny advokat i ML+ PARTNERS med speciale i fast ejendom

Forside / Nyheder / Ny advokat i ML+ PARTNERS med speciale i fast ejendom

ML+ PARTNERS har ansat advokat Nina Lærke Nyvang Jakobsen, der har speciale i fast ejendom.

Nina Lærke Nyvang Jakobsen har de sidste 10 år arbejdet med det meste inden for fast ejendom, og det skal hun fortsætte med hos ML+ PARTNERS, samtidig med at hun vil skulle rådgive om projekter inden for især projektudvikling og biogasområdet.

Nina Lærke Nyvang Jakobsen har primært arbejdet i advokatbranchen, men hun har også prøvet kræfter med det offentlige i Københavns Ejendomme og Indkøb, der bl.a. står for køb og salg af Københavns Kommunes ejendomme. Derudover har hun været 2½ år hos revionsselskabet EY, hvor hun i samarbejde med revisorerne har rådgivet kunderne om forskellige aspekter inden for fast ejendom, herunder køb og salg af landbrugsejendomme.

  • Jeg glæder mig til i samarbejde med Velas at dykke yderligere ned i de juridiske problemstillinger, som relaterer sig til landbruget, og få en større forståelse for de udfordringer, som landmændene møder i deres hverdag, så jeg kan yde den bedst mulige rådgivning til vores klienter. Samtidig ser jeg også frem til at rådgive kunder uden for Velas og sammen finde gode, holdbare løsninger på deres udfordringer, siger Nina Lærke Nyvang Jakobsen.

Nina Lærke Nyvang Jakobsen er 37 år og bor i Ringe på Fyn sammen med sin mand og to fælles børn. Hun startede i ML+PARTNERS den 22. maj 2024.