Artikel af advokatfuldmægtig Line Dons Sørensen
Inden længe viser kalenderen den 1. juli 2024, og det betyder, at nye regler om arbejdstidsregistrering træder i kraft. Lovkravet blev vedtaget af Folketinget den 23. januar 2024 på baggrund af en dom fra EU-Domstolen. Formålet med reglerne er bl.a. at sikre overholdelse af arbejdstidsloven, således reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget arbejde.
Hvilken konsekvens har de nye regler?
Retsvirkningen af de nye regler er, at alle arbejdsgivere fra den 1. juli 2024 er forpligtet til at registrere deres medarbejderes arbejdstid. Arbejdsgivere skal således have implementeret og indrettet et tidsregistreringssystem, der skal være i stand til at registrere medarbejdernes daglige arbejdstid og som skal være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.
Hvordan registreringen skal ske, er op til den enkelte arbejdsplads og arbejdsgiver. Der er metodefrihed, så registreringen kan ske elektronisk, men der er heller ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at det kan ske ved manuel registrering.
Rammerne for hvad systemet som minimum skal kunne opstilles som følgende:
- måle den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid
- tilgås af medarbejderne, så de selv kan finde deres egne oplysninger
- gemme oplysningerne i 5 år.
Hvad skal registreres?
Som udgangspunkt er det medarbejderes samlede daglige arbejdstid, der skal registreres. Sker arbejdet i forskellige tidsrum i løbet af dagen eller aftenen, lægges tiderne sammen og udgør den samlede daglige arbejdstid. Det er tilstrækkeligt, at det fremgår, at der f.eks. er arbejdet i alt 8 timer den pågældende dag. Der stilles ikke krav om registrering af start/slut tidspunkt for arbejdstiden.
Under lovgivningsprocessen har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at det er tilstrækkeligt, at arbejdsgivere har et system, hvor medarbejderes almindelige arbejdstid er forhåndsudfyldt, således at det alene er afvigelser hertil, der registreres.
Forberedelser i tiden frem til den 1. juli 2024
Arbejdsgivere skal afsøge om de allerede er i besiddelse af et registreringssystem, der kan anvendes inden for rammerne af minimumskravene, eller om et nyt skal anskaffes/etableres til brug for at registrere medarbejderes daglige arbejdstid.
Det anbefales, at arbejdsgivere udarbejder en politik for arbejdstidsregistrering, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er af krav til medarbejderes registrering.
Hvis der er spørgsmål til nærværende artikel eller generelt om arbejds- og ansættelsesretlige regler og problemstillinger, så kan ML+ PARTNERS bistå med rådgivning. Kontakt advokatfuldmægtig, Line Dons Sørensen (lids@mlplus.dk).
