Landbrugsret

Landbrugsadvokat

Forside / Rådgivning / Landbrugsret / Landbrugsadvokat

Hos ML+ PARTNERS er vi specialister i landbrugsret, og vi har et indgående kendskab og stor ekspertise angående de juridiske problemstillinger, der relaterer sig til landbruget. Har du brug for rådgivning omkring f.eks. køb og salg af landbrugsejendom, generationsskifte, forpagtningsaftale og ekspropriation står vi klar til at yde dig kompetent og professionel vejledning.

Vi er specialister indenfor landbrug, og har også mange års erfaring med miljøregler, EU-støtte og offentlig regulering, uanset om det handler om landbrugsret, ejendomsret, miljø- og naturbeskyttelseslovgivning eller landbrugsstøtte.

Ejendomshandel og generationsskifte

Ved køb eller salg af landbrugsejendomme skal der tages højde for mange juridiske aspekter. Vi rådgiver dig om kontraktforhold, ejendomsvurderinger og finansiering. Vi udarbejder eller gennemgår både købsaftale, kontrakter og servitutter for ejendommen og bistår også gerne med at udarbejde refusionsopgørelse og berigtige handlen.

Et generationsskifte er komplekst, hvorfor en grundig forberedelse er essentiel. Vi anbefaler derfor, at du kontakter en rådgiver i god tid, så generationsskiftet kan planlægges mest muligt optimalt, herunder i forhold til bl.a. løbende kontrakter, muligheden for succession og overvejelser om omdannelse til selskabsform. Vi hjælper med at sikre en smidig proces ved generationsskifte fra start til slut.

Miljøregler, EU-støtte og offentlig regulering

Vi hjælper dig med at forstå miljølovgivningen og EU-støtteordningerne og sikrer, at du lever op til kravene heri, herunder om konditionalitet og krydsoverensstemmelse. Hvis du er kommet i den situation, at nogle af EU-kravene er overtrådt, rådgiver vi også om konsekvenserne heraf samt hjælper med undersøgelse af mulige løsninger.

Vi tilbyder desuden rådgivning om miljøgodkendelser, opbevaring af husdyrgødning og brug af sprøjtemidler for at sikre korrekt håndtering og forebyggelse af miljøskader.

Kontrakter

Vi rådgiver om udformning og forhandling af mange slags kontrakter relateret til landbruget, herunder især forpagtningsaftaler, I/S-kontrakter og lejeaftaler på gylletanke eller øvrige driftsbygninger.

Inddrag os meget gerne tidligt i processen med udarbejdelse og forhandling af kontrakter, så vi kan hjælpe med at optimere kontrakten og på den måde både sikre dine interesser bedst muligt og samtidig undgå fremtidige tvister.

Helhedsrådgivning

Kort sagt tilbyder vores landbrugsadvokater helhedsrådgivning, der kombinerer juridisk ekspertise med praktisk forståelse for dit landbrug.

Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende samtale på E-mail: mail@mlplus.dk eller telefon: +45 46 14 66 00

Kontakt
Peter Krabbe
Peter Krabbe
Advokat, Partner
+45 22 94 41 36