Fast Ejendom

Naboretlige regler

Forside / Rådgivning / Fast Ejendom / Naboretlige regler

Danske naboretlige regler regulerer forholdet mellem naboer. ML+ PARTNERS kan bistå med varetagelse af korrespondancen og forhandlingerne med din nabo samt yde juridisk rådgivning om dine rettigheder og forpligtelser. Nedenfor er nogle af disse kort defineret og beskrevet.

Hegn og pæle på skel

Hegn skal forstås bredt og omfatter såvel levende som fysiske hegn. Derudover skal man skelne mellem egne hegn og fælles hegn. Står et træ f.eks. med stammen i skellinjen, betragtes det som fælles.

Grundejer må som udgangspunkt kun beskære egne træer. Grundejer må med andre ord ikke beskære naboens træer.

Hvis der er grene, rødder eller lignende, der vokser ind på naboens ejendom og dermed er til gene eller skade, anbefales det altid, at man forsøger at indgå i en konstruktiv dialog herom med sin nabo. Uretmæssig fældning eller beskæring heraf kan medføre, at man ifalder et ikke ubetydeligt erstatningsansvar.

Skelforretning

En skelforretning bliver afholdt, når parterne ikke selv kan nå til enighed om skellets placering. Det kræver blot, at en af parterne anmoder en landinspektør om at gennemføre en skelforretning.

En skelforretning har karakter af et møde mellem dig selv, din nabo og en landinspektør. Landinspektøren vil med udgangspunkt i ejendommens matrikulære dokumenter redegøre for skellets placering samt hvilke aktuelle forhold, der eventuelt påvirker placeringen.

Naboretlig tålegrænse

Hvorvidt den naboretlige tålegrænse er overskredet, beror på en konkret vurdering. Vurderingen består bl.a. af en afvejning af parternes interesser. Er du i tvivl om, hvorvidt den naboretlige tålegrænse er overskredet i dit tilfælde, så kontakt ML+ PARTNERS til en nærmere drøftelse af forholdene.

Har du brug for konkret hjælp til nabo-, skel‑ eller hegnstvister? Kontakt os for en uforpligtende vurdering på E-mail: mail@mlplus.dk eller telefon: +45 46 14 66 00.

Kontakt
Peter Krabbe
Peter Krabbe
Advokat, Partner
+45 22 94 41 36