Mange ugifte samlevende køber i dag bolig sammen, stifter familie og indretter deres økonomi på samme måde som ægtepar. Alligevel er der en væsentlig juridisk forskel, som mange først bliver opmærksomme på, når det er for sent.
For selvom I ejer en bolig sammen, betyder det ikke nødvendigvis, at den længstlevende automatisk overtager afdødes andel af boligen.
Hvis en ugift samlever afgår ved døden uden at have oprettet testamente, vil afdødes formue som udgangspunkt blive fordelt efter arvelovens regler. Det betyder, at arven typisk tilfalder afdødes børn eller øvrige slægtninge, mens den efterlevende samlever ikke automatisk har arveret.
Det kan få stor betydning, hvis en væsentlig del af afdødes formue er bundet i den fælles bolig.
Den længstlevende kan i værste fald komme i en situation, hvor afdødes arvinger overtager den afdøde samlevers ejerandel af boligen. Det kan skabe både økonomiske og praktiske udfordringer, særligt hvis der ikke er likviditet til at købe arvingerne ud, eller hvis der opstår uenighed om boligens fremtid.
Mange bliver overraskede over, at et fælles boligkøb ikke i sig selv giver den samme juridiske beskyttelse som et ægteskab.
Derfor er det en god idé at overveje, om der bør oprettes et testamente, som sikrer den længstlevende bedre. I nogle tilfælde kan det også være relevant at se nærmere på ejerforholdene, livsforsikringer og øvrige økonomiske dispositioner for at skabe størst mulig tryghed for begge parter.
Når man køber bolig sammen, er det naturligt at fokusere på beliggenhed, finansiering og indretning. Men det er mindst lige så vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis livet tager en uventet drejning.
Hos ML+ PARTNERS rådgiver vi om de juridiske forhold mellem ugifte samlevende, herunder boligkøb, arveret og testamenter, så der kan skabes klarhed og tryghed for fremtiden.
Er du i tvivl om, hvordan du og din samlever er stillet, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.
