Advokat Peter Krabbe, har bistået en klient i en sag, hvor klienten havde modtaget et afslag på en dispensation om at opføre et maskinhus på hans landbrugsejendom. Klientens ejendom lå i et område omfattet af en fredningsnævnskendelse fra 1972, efterfulgt af en overfredningsnævnskendelse fra 1977.
I første omgang indsendte klienten i samarbejde med Velas en ny ansøgning med en placering af maskinhuset, der var mindre terræn-indgribende på grunden.
Fredningsnævnet ville dog ikke i første omgang acceptere dette, men bad blandt andet om en udspecificering af ejendommens historiske status fra fredningstidspunktet frem til nu, idet de blandt andet mente, at ejendommen ikke var et bestående landbrug på tidspunktet for vedtagelse af fredningen.
Advokat Peter Krabbe bistod med udarbejdelse af en redegørelse til fredningsnævnet om ejendommens historiske status på fredningstidspunktet og ændringerne frem til i dag, samt i øvrigt en fortolkning af fredningsnævnskendelserne, herunder at landbrug er dynamiske, og at de derfor vil vokse/formindskes over tid, hvilket påvirker landbrugenes bygningsbehov.
Udover det ovenfor anførte fortolkede advokat Peter Krabbe på fredningsnævnskendelsens ordlyd og de ændringer, der blev foretaget hertil ved overfredningsnævnskendelsen, hvori der var nogle ikke uvæsentlige forskelle, som vi fandt var vigtige for vurderingen af et ”bestående landbrug” i fredningsmæssig henseende.
Ca. 4 måneder efter brevet blev sendt til fredningsnævnsformanden, kunne klienten meddele, at han nu havde modtaget dispensation til opførelsen af maskinhuset.
Har du udfordringer med en fredningssag, så tag kontakt til advokat Peter Krabbe.