I en nyligt afsagt dom blev en entreprenør fundet erstatningsansvarlig for skade på en landmands mejetærsker under høstarbejde. Advokatfirmaet ML+ PARTNERS repræsenterede landmanden (sagsøger) i sagen.
Sagen angik, om en entreprenør var ansvarlig for, at et betonfundament til en kantpæl var endt på landmandens mark efter entreprenørens gravearbejde i rabatten mellem vejen og marken.
Fire dage efter entreprenørens gravearbejde i rabatten påkørte landmanden under høsten et betonfundament, som lå skjult i det høje korn. Påkørslen medførte betydelig skade på mejetærskerens indføringstromle.
Retten fandt, at der var en formodning for, at betonfundamentet var kommet frem ved entreprenørens gravearbejde. Retten lagde navnlig vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem gravearbejdet og skaden, på at der var tale om et fundament til en kantpæl og ikke en almindelig sten, samt på at landmanden gennem mange år havde tilset, tilsået og høstet marken uden tidligere at være stødt på fundamentet.
Retten tillagde det også betydning, at skaden skete ved en vejkurve, hvor det efter det fremlagte materiale var særligt nærliggende, at der tidligere havde været opsat en kantpæl. Retten lagde derfor, uanset entreprenørens forklaring, til grund, at fundamentet hidrørte fra gravearbejdet. Da skaden samtidig var påregnelig, blev entreprenøren fundet erstatningsansvarlig.
Landmanden krævede erstatning svarende til den dokumenterede reparationsudgift. Retten fandt, at tromlen måtte udskiftes, men fastsatte erstatningen til et lavere beløb efter princippet om nyt for gammelt. Retten lagde herved vægt på, at udskiftningen indebar en forbedring af mejetærskeren, og at en del af maskinens forventede levetid allerede var opbrugt.
Dommen illustrerer, at ansvar kan anses for godtgjort på grundlag af en samlet bevisbedømmelse, også når der ikke foreligger direkte bevis for det konkrete hændelsesforløb. I sagen fik det betydning, at der var et tæt tidsmæssigt og stedligt sammenfald mellem gravearbejdet og den efterfølgende skade.
Dommen illustrerer samtidig, at en dokumenteret reparationsudgift ikke nødvendigvis erstattes fuldt ud. Medfører reparationen en værdiforbedring eller længere restlevetid, kan erstatningen reduceres efter princippet om nyt for gammelt.
Sagsøgte har anket dommen til landsretten, og sagen afventer derfor landsrettens nærmere prøvelse.
Sagen blev ført af advokat Signe Høegh Skårup fra Advokatfirmaet ML+ PARTNERS.
