Har du styr på dit erhvervslejemål?
Mange virksomheder lejer lokaler til deres daglige drift, uden at have helt styr på, hvad der står i deres erhvervslejekontrakt.
Ved du, hvem der har ansvaret for vedligeholdelse, hvad der gælder ved opsigelse, eller om du må fremleje lokalet? En gennemtænkt og veludarbejdet erhvervslejekontrakt er afgørende for at skabe tryghed, undgå tvister og sikre, at aftalen understøtter din virksomheds behov.
Erhvervslejekontrakter – sikring af klare rammer for virksomhedens lokaler
Når en virksomhed skal finde lokaler til butik, kontor eller produktion, er det vigtigt at have styr på den juridiske ramme for lejemålet. En erhvervslejekontrakt er derfor central for at sikre, at både udlejer og lejer har klare vilkår og rettigheder og for at undgå fremtidige konflikter.
Hvornår er en erhvervslejekontrakt relevant?
En erhvervslejekontrakt anvendes, når en virksomhed ønsker at leje lokaler til erhvervsformål som fx butikker, kontorer eller staldanlæg. Kontrakten beskytter begge parter ved at fastlægge vilkår som leje, opsigelse og vedligeholdelse.
Hvad bør en erhvervslejekontrakt indeholde?
Kontrakten bør bl.a. regulere:
- Parternes oplysninger
- Lejemålets omfang, beliggenhed og anvendelse
- Tidsbegrænsning og opsigelsesvilkår
- Fastlæggelse af leje og øvrige udgifter
- Ansvar for drift, vedligeholdelse og forsikring
- Regler for fremleje og afståelse
Skriftlighed og tilpasning
Selvom mundtlige aftaler er gyldige på lige fod med skriftlige, anbefaler vi hos ML+ PARTNERS altid at der udarbejde en skriftlig kontrakt. Det sikrer dokumentation og gør det lettere at håndhæve aftalen.
Erhvervslejeloven er omfattende og kompleks, og det kan derfor være en god idé at inddrage en advokat i forbindelse med udarbejdelsen af lejekontrakten. Hos os får du ro i maven – vi skræddersyr kontrakten med udgangspunkt i din virksomheds behov og lejemålets formål, og vi sikrer, at aftalen altid er i overensstemmelse med erhvervslejeloven og dens ufravigelige regler.
Har du brug for rådgivning om erhvervslejekontrakter?
Kontakt os for en uforpligtende drøftelse – vi står altid klar til at hjælpe.
Katarina Holme | Advokat (L)
+45 3022 4580